lørdag 13. desember 2008

Fellesskap

Eg lå i senga utan å få sove. Då byrja tankane å vandre av stad. Både til gode og dårlige minner. Ein stad på vandringa stoppa eg opp. Der traff eg på alle dei gode fellesskapa eg hadde fått våre ein del av. Gode kjensler varma opp inni meg. Det forundra meg litt at dei ikkje kom med eit sakn, men med eit håp.

I sommar las eg ei bok av Edin Løvås. Den hadde tittelen "Himmelen". Himmelen er noko som alltid har forundra meg. Tankane mine vandra rundt fellesskap og himmelen samtidtig. Eg har vert heldig, og er det forsatt. Fått vert ein del av eit fellesskap, der du er omringa av kjærleik. Har eg endeleg funnet mitt svar om himmelen. Eg kan vel aldri forstå himmelen heilt, før eg får oppleve den. Men det er godt å leve i håpet.

2 kommentarer:

Anonym sa...

Jeg har også tenkt på kombinasjonen mellom fellesskap og himmelen. Tror det har en stor sammenheng. Og de gangene vi opplever "himmelen på jorden" så handler det ofte om fellesskapet mellom mennesker. Det har jeg merket i det fellesskapet jeg bor i. det er ikke langt fra himmelsk.

Maria Therese sa...

"Himmel på jord - en nåde så stor, du er ikke alene der du bor..." syng Åse Mari for tida.

Eg vert ofte ganske nostalgisk når eg tenkjer på dei fine fellesskapa eg òg har fått vere med i dei siste åra. Og mest av alt, takknemleg.